Efter mit skriv “Voldtægt er voldtægt” vil jeg skrive lidt om, hvordan vi forhåbenligt kan undgå at ende i en situation, hvor vi bliver voldtaget af vores ægtefælle, kæreste, samlever eller partner.
Denne viden skal deles. Vi skal lære vores børn om grænser, om at sige fra og om at gå, hvis ens partner ikke respekterer grænserne.
Mønstre kendetegner psykisk vold
Hvad vi skal lære, er at få øje på mønstrene. Når vores grænser bliver overskredet, skal vi ikke bare give en chance til. I stedet for skal vi kigge om om der er et mønster.
Alle kan lave fejl og komme til at overskride en grænse. Men en god person vil respektere en og vil høre, hvad man siger og så ikke gentage det og være ekstra obs på, ikke at overskride grænserne.
Vi skal lære at få øje på de systematiske og gentagne handlinger som alle på et subtilt niveau overskrider vores grænser. For det er på den måde at vores egne grænser som ofre for volden stille og roligt bliver rykket.
Det er normalt for voldsramte at begynde at normalisere volden “det var ikke så slemt” eller at påtage sig ansvaret – ofte med voldsudøvers manipulation “det var min egen skyld, jeg skulle bare…”
Grænseoverskridelse starter subtilt
Vold starter typisk i det små. Små handlinger for at teste og undersøge, hvor meget grænser kan flyttes, hvordan hun reagerer når grænser bliver overtrådt osv.
Det kan være, at en lille aftale bliver brudt eller måske, at han guilt-tripper hende over byturen med veninderne. Små ting som er lette at slå hen, fordi det er jo “ikke så vigtigt igen”.
Det er grooming
Langsomt bliver grænserne udvidet for, hvad der er tilladeligt at gøre uden at den voldsramte lægger mærke til det. Man har måske en dårlig fornemmelse, eller en frustration man ikke kan sætte ord på. Men der er ikke noget konkret at sætte fingeren på, netop fordi det er et mønster af små gentagne handlinger og ikke én stor hændelse.
Som voldsramt bliver man groomet til at acceptere grænseoverskridelserne.
Love-bombing er en volds strategi
Et stort rødt flag er, hvis man bliver love-bombed – som i bund og grund går ud på at modtageren ikke når at få et ben til jorden. Modtageren når ikke at trække vejret, får ikke tid til at tænke sig om eller mærke efter. Men lever i stedet i en rus af hormoner, store følelser og non-stop oplevelser.
Ofte bliver man meget hurtigt til den eneste ene, soul-mate, twin-flame, livets største kærlighed. Man skal hurtigt flytte sammen, forloves, giftes etc. Alt det “romantisk rigtige” (som Hollywood portrætterer) for at indfange offeret.
Samtidig kan man få at vide, at voldsudøvers ex ikke var den rigtige, har været ond eller led, er uretfærdig. Generelt bliver der talt dårligt om expartnere og voldsudøver gør sig selv til et offer eller i al fald den som er misforstået.
Forelskelse gør dig tosset
Når man er vildt forelsket er man ikke længere rationelt tænkende. I stedet lever man i en rus. Dette er naturens måde at sørge for, at der opstår et bånd mellem parterne.
Som en konsekvens af forelskelsen, sker det typisk at venner og familie ryger i anden række mens man former båndet med sin udkårne. Dette medfører så, at når rusen falder og volden for alvor begynder, står man ofte alene eller ens netværk er distanceret. Det bliver svært at række ud få hjælp.
Isolation er konsekvens af vold
Som voldsramt bliver man ofte isoleret, hvilket tjener udøvers agenda. Det er lettere at kontrollere en som er alene og ikke har nogen vej ud, end det er at kontrollere en som har et stærkt og støttende netværk. Når vi er uden netværk og kun har den “eneste ene”, så finder vi os i meget mere en vi ellers ville. For det er værre at være alene end det er at finde sig i volden.
Voldsudøver bruger typisk enten kontrollerende eller manipulerende adfærd for at isolere en fra venner og familie. Det kan være gennem at give dårlig samvittighed for at være sammen med vennerne, til at blive kontrollerende omkring hvem man besøger, eller hvor man har været. Alt sammen noget, som med tiden gør det for omstændigt at vedligeholde forhold.
Isolation fastholder en i volden
Det kan også ske, at voldsudøver vender familie og venner mod en via manipulation, at stille ultimatummer, eller simpelthen at være et ekko-kammer for vrede, skuffelse eller frustration som den voldsramte måske føler mod sit netværk. Enten fra faktiske eller opfattede svigt, skuffelser eller brudte aftaler.
Endelig kan den voldsramte isolere sig selv på grund af skam, frygt, usikkerhed osv.
Vi har pligt til at hjælpe
Ved at uddanne os selv omkring psykisk vold kan vi ændre, hvad der sker i verden. Ikke kun kan vi selv blive bedre til at spotte faresignalerne og navigere udenom voldelige potentielle partnere. Men vi kan også bedre hjælpe dem omkring os.
Vi har alle et ansvar for at skabe et samfund, hvor psykisk, fysisk og seksuel vold ikke finder sted.
Det starter ved at sige fra overfor den adfærd, som er de første skridt i psykisk vold.
Når vi er i stand til at genkende signalerne på psykisk vold kan vi identificere usunde og voldelige forhold. Når vi forstår psykologien bag volden – både udøvers strategier samt den udsattes overlevelsesstrategier i volden – kan vi bedre hjælpe den voldsudsatte og stoppe volden.
Med sprog og viden omkring psykisk vold bliver det lettere at træde ind og stoppe volden. Dermed kan vi forhåbenligt undgå at volden accepteres, eskalerer og bliver så udbredt som CNNs artikel beskriver.