Psykisk vold findes i alle voldsformer. For at noget kan defineres som psykisk vold skal det være systematisk. Som fx gentagne handlinger i relationen, eller et mønster som går igen, hvor forskellige voldsformer optræder.
Ved nogle voldsformer, som fysisk vold og seksuel vold (tænk fx på overfald og voldtægt) er der ikke krav om, at handlingen skal være systematisk eller gentagen. Her er det nok, at volden udføres en gang. De har deres egne paragraffer i straffeloven.
For psykisk vold gælder i følge straffelovens §243
§243: Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Det skal siges, at psykisk vold ikke kun finder sted i nære relationer, men også kan finde sted på fx arbejdspladser, skoler, fritidsklubber og foreninger.
Forskellige former for psykisk vold
Herunder er en liste over forskellige former for psykisk vold med uddybende. Flere eksempler passer ind i to eller flere kategorier. Fx er hævnporno både digital og seksualiseret vold.
Klik på boksen for at læse flere detaljer om de forskellige voldsformer.
Fysik vold er al vold som er fysisk – både direkte og indirekte. Altså grænseoverskridende og/eller truende på en fysisk måde.
Direkte fysisk vold, som slag mod en anden person med eller uden redskaber siger sig selv. Der er dog flere nuancer og elementer i den form for vold.
Fysisk vold er alt fra at blive berørt på en truede eller grænseoverskridende måde, at blive holdt fast, eller overskride det personlige rum, til aggressiv råben og slag mod genstande, døre og vægge.
Det er også at blive vækket midt om natten, at få kastet genstande eller væsker mod sig, at få hevet ting ud af hånden, blive spyttet på, kontrol med hvad der må spises eller hvornår man må gå i bad. Det kan være at blive kildet mod sin vilje, blive låst ude af sit hjem, at få bilnøgler eller telefon taget fra sig så man ikke kan komme væk, stoppet i at forlade situationen, eller at blive peget på med et våben.
Listen af handlinger som er fysisk vold er lang og dette er kun et uddrag. Nogle af eksemplerne falder også under andre voldsformer.
Seksualiseret vold dækker både over sex uden samtykke, verbal vold der er seksualiseret, og psykisk vold som er seksualiseret.
Seksuel vold – altså sex uden samtykke kan være at blive tvunget til sex, pligtsex og husfreds sex, at udøve typer af seksuelle aktiviteter man ikke lyst til, at blive holdt fast eller kvælningssex uden samtykke, slag under sex og mange andre former for sex som man ikke har givet samtykke til.
Seksualiseret verbal vold kan være sexistiske kommentarer eller kønsbestemte skældsord. Nedgørende eller ydmygende kommentarer om krop, køn, seksuel lyst/kink eller seksualitet, om ens evne i sengen, lugt, udseende, beklædning osv er også seksualiseret vold.
Endelig seksualiseret vold også det at blive presset eller manipuleret til sex, at gøre nogen gravid mod deres vilje, at tage kondomet af under sex, blive påduttet skyldfølelse omkring sex, at nægte nogen at have sex (som en måde at manipulere, straffe eller kontrollere på) og meget meget mere.
Digital vold er grænseoverskridende adfærd som foregår via de digitale medier samt beskeder på telefonen.
Tydelige eksempler på digital vold er hævnporno, deep fake billeder, deling af personlig information på SoMe uden samtykke, stalking og overvågning på de sociale medier, spamme med beskeder og mails.
Andre former kan være at læse personlige beskeder og mails uden samtykke, filme og offentliggøre uden samtykke – især seksuelt, kontrol af ens digitale sociale liv, sprede falske rygter for at nedgøre, online chikane og hadtale, overvåge via telefon eller GPS-tracker på en bil, oprettelse af falske profiler, hacke telefon og/eller computer for at tilgå personlig information.
Fælles er, at den digitale teknologi bruges til at udøve grænseoverskridende og krænkende adfærd. Dette er nok et felt, som vi vil se vokse sig hurtigt som teknologien udvikler sig.
Økonomisk vold kommer til udtryk igennem kontrol over økonomien, hvorved friheden og evnen til at agere selvstændigt mistes.
Økonomisk vold kan komme til udtryk på mange måder. Lige fra at man ikke har adgang til egne konti, til at man skal redegøre for hver eneste øre der bliver brugt.
At holde økonomien hemmelig fra sin partner eller bruge store summer i hemmelighed kan også falde under økonomisk vold. Det kan være at optage lån i partnerens navn, eller blive presset til at optage lån eller købe noget man ikke vil. Hvis huset bliver betalt i fællesskab, men kun én står på skødet, så kan det også være økonomisk vold.
Hvor der er en fælles konto i en skilsmisse situation og pengene bliver hævet derfra, at bodelingen ikke bliver overholdt, at man ikke betaler sin del til børnenes vedligehold eller helt undlader at betale børnepenge er også alt sammen økonomisk vold når det sker systematisk og som en strategi til at opnå kontrol over eller straffe den anden part.
Materiel vold omhandler ødelæggelsen eller fratagelsen af ejendele, eller truslen derom. Ting tages som gidsel i volden og bruges som redskab til at kontrollere den anden.
Det kan være at tage genstande med høj affektionsværdi eller ødelægge dem, som fx. rive billeder i stykker, sælge arvestykkerne uden samtykke, eller at ødelægge ting med vilje for at skræmme eller straffe. Det kan også være, at man bliver forhindret adgang til sine ting, som fx. bil eller tøj i en konfliktsituation.
Denne voldsform er altid overlagt. Man ser ikke udøver smadre sin egen telefon eller computer, men vælge de ting som vil havde den største effekt i øjeblikket.
Materiel vold er strafbart under Straffelovens §260
“Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes for ulovlig tvang den, som ved vold eller trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget.”
Vidnevold er vold man er vidne til. Altså, man er ikke selv udsat for volden, men derimod udsættes man for vold ved at bevidne den vold som andre udsættes for. Vidnevold kan have lige så svære konsekvenser som at være udsat for direkte vold.
Det kan være lige så traumatisk at være vidne til voldelige hændelser, som det er selv at blive udsat for volden. Især gælder det, når man som barn er ser den ene forældres vold mod den anden forældre. Ofte identificerer børn sig med den ene forældre og kan opleve volden direkte rettet mod dem selv.
Forældrenes skænderi, far der drikker, mor der slår far, far der smadrer mormors stel, mor der råber højt af lillebror, far der låser mor ude af huset osv. Når man er fanget i situationer, hvor man ikke kan gøre noget men er tvunget til at se eller vide at volden sker, bliver man også selv fanget i traume reaktioner, typisk en frys-reaktion. Det kan udvikle sig til underkastelse, hvor man prøver at beskytte den udsatte ved selv at tage volden på sig eller ved at please udøveren så de ikke begynder at blive voldelige.
Følelsesmæssig incest er når børn får ansvaret for de voksnes følelser, tanker og handlinger. Det kan også benævnes som kvælende omsorg eller uhensigtsmæssig omsorg.
Seksuel incest er når voksne bruger børn til at tilfredsstille sine seksuelle behov. Følelsesmæssig incest er når voksne bruger børn til at tilfredse sine følelsesmæssige behov. Det er lige så alvorligt og skadeligt som seksuel incest.
Følelsesmæssig incest kan opstå når forældre overdeler og overinvolverer sine børn i voksen ting. Det kan være når forældrene har fokus på egne behov på bekostning af børnenes behov, og barnets behov og væren bliver udslettet.
Grænserne mellem voksne og børn udviskes og børnene kan blive behandlet som en ligestillet voksen ven. Børnene bliver til små voksne og får ikke lov til at være individer med egen identitet og egne behov.
Der skal altid være et hierarki mellem børn og voksne. Det bliver aldrig ligeværdige, heller ikke når børnene er voksne med egen familie.
Der vil altid være ting, som forældrene ikke kan dele med børnene eller bruge børnene til. Det gælder især i konflikter mellem forældrene, hvor børnenes loyalitet bliver sat på spil.
Fortsætter vold er den vold som foregår efter at relationen er ophørt. Ofte eskalerer volden efter bruddet og det er typisk her at risikoen for mord og selvmord er størst.
Fortsætter vold kan være når ex-kæresten der ikke stopper med at ringe, ex-konen som ikke vil dele forældremyndighed, ex-manden som spreder løgne til venner og kollegaer omkring bruddet.
Der kan være stalking, overvågning, fremmedgørelse af børnene, samarbejdschikane, økonomisk vold. Med andre ord, alle voldsformer kan udøves som fortsætter vold.
Stalking er når en man ikke ønsker kontakt med overvåger, følger efter dig, chikanerer dig eller henvender sig skriftligt, in-person eller digitalt.
Som med al psykisk vold, så defineres stalking ved, at det er et mønster som gentages. Det er typisk utrygt, ubehageligt og angstprovokerende opførsel, hvorved man mister muligheden for en tryg og sikker livsførelse.
Stalking inkluderer blandt andet overvågning via de sociale medier, at dukke på arbejdspladser, udenfor hjemmet, stamcafeen og andre steder man kommer. Det er også stalking når der sendes uønskede gaver, online bestilling i ens navn, eller der skaffes adgang til fortrolige oplysninger på nettet.
Stalking er strafbart i følge straffelovens §242
“Den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år“
Verbal vold og mobning kan være lige så skadeligt og traumatisk som andre former for vold. Her bruges sproget til at nedgøre, ydmyge, og fratage den udsatte kontrol og selvværd.
Denne voldsform finder sted alle steder i samfundet. Fra ægteskabet og arbejdspladsen, til uddannelsen og foreningerne. Verbal vold findes også i de andre voldsformer, som fx i seksualiseret vold, fortsætter vold og digital vold.
Al nedsættende og/eller mobbende tale falder under verbal vold. Desværre bliver det mere og mere udbredt i samfundet, især online når kommentarspor på SoMe løber løbsk med personangreb og mudderkastning.
Selv nogle af vores politikere udøver verbal vold, både herhjemme og i udlandet. Det mest tydelige eksempel er nok Trump og den måde han snakker om politiske modstandere, journalister og andre som er uenige med ham.
Latent vold og trusler om partnerdrab. Latent vold kan kort sagt ses som truslen om vold. Det er en voldsform som fokuserer på potentialet for vold.
Den latente vold medfører ofte, at vi går på æggeskaller for at undgå at volden faktisk kommer til at ske. Som voldsudsat bliver man ekstra opmærksom på voldsudøveren og forsørger typisk at forudsige og kontrollere situationerne så volden ikke opstår.
Latent vold kan være den viden om, at hvis noget specifikt sker, så vil volden blive udløst. Det kan være viden om, at hvis udøver drikker så sker volden, hvis man kommer for sent hjem så er der konsekvenser, hvis der er stress eller dårligt humør, så sker der noget voldeligt. Det kan komme til udtryk på mange måder.
Direkte trusler om vold er også en form for latent vold. Herunder falder også trusler om partnerdrab eller trusler om selvmord.
Som med andre former for vold, så er latent vold også en metode til at kontrollere, regulere og manipulere den voldsudsatte. Om det er en bevidst planlagt handling eller sker mere spontant. Medafhængighed kan også blive resultatet af latent vold.
Religiøs og æresrelateret vold kan finde sted indenfor alle kulturer og samfundslag. Det ses det ofte indenfor stærkt religiøse grupperinger som Jehovas vidner, Indre Mission, Pinsebevægelsen, samt indenfor adskillige andre religioner og sekter som fx Scientology.
Fælles for dem alle er, at religionen bruges som berettigelse for at kontrollere, manipulere, regulere og ensrette mennesker. Det kan være tanker, følelser, adfærd, krop, relationer, seksualitet og indentitet.
Hvis man bryder med dogmerne kan der være meget hårde konsekvenser. Typisk udstødes det som bryder og de mister familie, venner og hele deres sociale grundlag.
Æresrelateret vold bruger ikke religionen som rettesnor, men snarere familiens begreber hvad der påvirker familiens ære, anseelse eller ry. For at undgå negativ påvirkning af familiens ære, udøves kontrol over familiemedlemmer. Igen kan det være adfærd, påklædning, relationer, seksualitet og personlig identitet.
Negativ social kontrol kaldes også tvingende vold. Her føler udøver at det er hans ret at udøve volden og han kan ikke sige undskyld.
Tvingende vold er et kontrol regime. Der er regler for alt i et forsøg på at få kontrol over den voldsudsatte, og man bliver altid straffet for at udfordre kontrollen. Denne form for vold findes typisk i patriarkalske kulturer.
Kontrol, overvågning, isolation og psykisk nedbrydning er elementer i voldsformen. Skylden bliver vendt mod den voldsudsatte og det er aldrig udøvers skyld at volden sker.
Volden kan komme til udtryk på mange måder og områder. Relationer, påklædning, fritidsinteresser, familie besøg, job, uddannelse, hvordan huset skal passes, hvornår der skal spises, sovetider, om man må køre bil, tage ud at købe ind, bruge penge på sig selv, bruge internettet, spille spil, lege med børnene, holde fri, tage på ferie osv.
Systemvold er når systemet – det offentlige, pædagoger, lærere, retssystemet, sundhedsvæsen osv – bliver misbrugt af voldsudøveren til at chikanere og kontrollere den voldsudsatte.
Dette kan strække sig fra falske anmeldelser af den ene forældre i konfliktskilsmisser, gentagne retssager om forældremyndighed, at skolen ikke bliver informeret om nødvendig fakta, til ikke at betale børnepenge, nægte samvær og meget mere.
Det danske system er ikke gearet til at håndtere sager, hvor der er psykisk vold imellem to forældre. Dette kan udnyttes af voldsudøveren til at fremmedgøre børnene, gøre det svært for den anden forældre at have kontakt med sine børn eller få viden om børnenes situation.
Systemvold kan også være når en partner indgiver falsk anmeldelse mod den anden partner om fx. fysisk eller psykisk vold, nægter at skrive under på fx salgskontrakt af fælles bolig eller modarbejder at huset kan blive solgt efter skilsmissen.
Fremmedgørelse er når den ene forældre manipulerer barnet til ikke at vil have kontakt med den anden forældre. Det kan også ske mellem bedsteforældre og børnebørn, og andre familierelationer.
Både imens det voldelige forhold står på, og især efter, ses fremmedgørelsesvold. Den ene forældre bruger børnene som en brik i den systematiske vold mod den anden forældre. I de værste sager fravælges den voldsudsatte fuldstændigt af barnet.
Mekanismen bag er forholdsvis simpel. For barnet, som elsker begge forældre, er der typisk mindst risiko ved at vælge den forældre fra som ikke udøver vold. Det er smertefuldt og ofte ender barnet selv med at blive det nye offer for volden når den voldsudsatte er fuldstændigt skåret fra.
Der er altid følelsesmæssig incest når der er fremmedgørelsesvold. Hvilket betyder, at barnet ikke bare mister en forældre (som barnet typisk ikke må sørge over at miste), men også bliver sat i en svær situation med svære følgevirkninger.
Samarbejdschikane forekommer typisk efter at forholdet er afsluttet, fx. under og efter skilsmissen. Den ene forældre fortsætter volden ved ikke at samarbejde om børnene.
Det kan være situationer som ikke at overholde aftaler omkring aflevering og hentning af børnene, ikke overholde samvær, planlægge ferier når den anden forældre har samvær, “glemme” at give barnet sine ting med til det andet hjem efter samvær, indgive falske anmeldelser om vold imod børnene, ikke møde op til møder i familieretten osv.
Når der er samarbejdschikane er der ofte systemvold involveret og fremmedgørelse er ikke usædvanligt.